AB Bofællesskabet Blangstedgård

AB Bofællesskabet Blangstedgård

Sammen lægger vi bofællesskabets puslespil - vil du være med?

Vær først til at få nyheder om ledige andelsboliger...

“Det tætte naboskab, gode legekammerater, vores fælleshave om sommeren og naturen i området er bare nogle af de ting som vi virkelig sætter pris på ved at bo i BOF.“ – Astrid og Søren, bofæller siden foråret 2020

“Det bedste i bofællesskabet er ganske enkelt fællesskabet. Vi hilser ikke kun overfladisk på hinanden; vi går op i hinandens ve og vel. Der er en dybde, man ikke finder andre steder. Og så er der jo også alle aktiviteterne både uden for og indenfor. Vi forpligter os over for hinanden.” – Ulla, bofælle 2004-2023

“Man kan være privat i et fællesskab. Og børnene får et tæt forhold til andre voksne end deres forældre.” – Marie og Mads, bofæller siden 2007

“Glasgangen er nerven, der binder hele bofællesskabet sammen. Det er så befriende for vores børn, at de kan løbe frem og tilbage mellem deres venner.” – Louise og Mattis, bofæller siden 2016

Et bofællesskab midt i naturen i cykelafstand fra Odense centrum

A/B Bofællesskabet Blangstedgård er et af de største og ældste bofællesskaber i Odense. Bofællesskabet har en stærk fællesskabsånd, og vi arbejder aktivt på at skabe et godt og sammenhængende miljø for alle beboere. Selvom vi er mange, kender alle hinanden. Her kan du roligt kvitte ensomheden.

I vores bofællesskab får du adgang til:

  • 2500m2 lukket fælleshave med frugttræer, sandkasse og legeredskaber. Her er der plads til at tænde bål og lade dine børn løbe frit omkring. Der er også et godt udsyn fra alle andelsboliger.
  • Plads til alenetid og fællestid. Ingen peger fingre, hvis du har en dag har brug for at
    lukke døren og bare være dig.
  • Bilka, Letbanen og Rosengårdscentret i cykelafstand, så der er hurtig adgang til indkøb og resten af Odense.
  • Kohaveskoven; et af Odenses største naturarealer ligger under 100 meter fra bofællesskabet. Der er rig mulighed for at få frisk luft og se på køer, fugle, egern, hjorte og de vilde heste.
  • Fælles aktiviteter i fælleshaven og fælleshuset i form af fællesmad, arbejdsdage, årlige traditioner samt leg og spil i fælleshaven for både børn og voksne.

I bofællesskabet bestemmer vi selv. Vi er en selvejende andelsboligforening med økonomien i orden.

Pt. er vi 50-60 bofæller i alderen 0-100 år.  Nogle bofæller har boet her siden begyndelsen i 1988 og andre er lige flyttet ind. Hvis du søger mangfoldighed, er du kommet til det rette sted.

Selve andelsforeningen består af 22 andelsboliger i størrelser fra 55-130m2. Dertil er et 280m2 fælleshus til rådighed. Med andre ord har du stadig adgang til alt dét, du ikke har i din egen bolig. Det er nemlig en af fællesskabets styrker. I fælleshuset findes et fælleskøkken, gæsteværelse, legerum, TV-stue og fitnessrum. Derudover har du adgang til kælder med værksted, opbevaring og vaskerum.

Vi synes selv, at vores bofælleskab er et godt eksempel på, hvordan man kan skabe et trygt og stærkt fællesskab, samtidig med at det kan bidrage til en bæredygtig livsstil og en mere miljøvenlig tilgang til bolig og hverdagsliv.

Hvis du altid har drømt om at bo i bofællesskab midt i naturen, men stadig tæt på Odense centrum, er du velkommen til at blive skrevet på vores interesseliste. Interesselisten er den liste, vi bruger, når der er ledige andelsboliger. Ved at blive skrevet op, er du blandt de første, som får nyheder om ledige andelsboliger i vores bofællesskab i Odense.

Mangler du alle billederne? Dem gemmer vi på Instagram.

Ønsker du at vide mere om, hvad det indebærer at være bofælle og hvad du får igen, så læs videre.

Størrelser på andelsboliger i Bofællesskabet Blangstedgård

55m2 ex. hems  (1863 kr/md)
Stue med køkken/alrum, 1. sal med badeværelse og 1 værelse, på 2. sal findes en hems.


65m2 ex. hems (2202 kr/md)
Stue med køkken/alrum, 1. sal med badeværelse og 2 værelser, på 2. sal findes en hems.


75m2 ex. hems (2541 kr/md)
Stue med køkken/alrum, 1. sal med badeværelse og 2 værelser, på 2. sal findes en hems.


85m2 ex. hems (2879 kr/md)
Stue med køkken/alrum, 1. sal med badeværelse og 2 værelser, på 2. sal findes en hems.


90m2 ex. hems (3048 kr/md)
Stue med køkken/alrum, 1. sal med badeværelse og 2-3 værelser, på 2. sal findes en hems.


100m2 ex. hems (3387 kr/md)
Stue med køkken/alrum, 1. sal med badeværelse, 1 stor stue og 2 værelser, på 2. sal findes en hems.


108m2 ex. hems (3658 kr/md)
Stue med køkken/alrum, 1. sal med badeværelse og 2 værelser, på 2. sal findes en hems.


110m2 ex. hems (3726 kr/md)
Stor stue med køkken/alrum, toilet, 1. sal med badeværelse og 3 værelser, på 2. sal findes en hems.


132m2 ex. hems (4471 kr/md)
Stue med køkken/alrum og 2 værelser, 1. sal med badeværelse, 1 stue og 1 værelse, på 2. sal findes et værelse.

Få svar på alle dine spørgsmål...

ABF-Nyheder

ABF-AKTIVITETER