FAQ | AB Bofællesskabet Blangstedgård

AB Bofællesskabet Blangstedgård

FAQ

Frequently asked questions eller ofte stillede spørgsmål. Her får du svar på alverdens småting, der på trods af deres størrelse også har betydning for livet som andelshaver i Bofællesskabet Blangstedgård.

Må man ryge?

Fællesarealer er røgfri, men du må gerne ryge i din egen bolig.

Er der adgang til bofællesskabets fælleshave for alle?

Bofællesskabets beboere har adgang til fælleshaven.

Hvordan køber jeg en andelsbolig i bofællesskabet?

Skriv dig op, så får du en mail, når der er en ledig andelsbolig.

Hvor ofte er der fællesmad?

Der er fællesmad 3 gange om ugen, men aldrig om lørdagen. Der er ikke fællesmad i ferier.

Hvad er Arbejdsgrupper og Ansvarsområder?

En Arbejdsgruppe står for eksempel for Fælleshaven, Fælleshuset eller Vedligeholdelse. Man er flere om det. Der er også Ansvarsområder, som er mindre ting, hvor der kun er behov for, at én person udfører opgaven.

Hvilke institutioner er der i nærheden?

Hvis du har børn, er der Steiner vuggestue/børnehave og en kommunal vuggestue/børnehave under 500 meter fra bofællesskabet. Dertil ligger Rosengårdsskolen 1 kilometer herfra.

Hvor mange arbejdsdage er der hvert år?

Der er 4 arbejdsdage om året, men ved større projekter kan der være 5.

Hvad laver man på arbejdsdage?

På de fælles arbejdsdage hjælper vi hinanden med at ordne en del renovering, så som at male skure, vinduer eller vægge, holde kanter ved fliser, fjerne ukrudt i fælleshaven, beskære træer. Det er de fælles arealer, som vi tager os af.

Skal man selv stå for al renovering af sin andelsbolig?

Følgende er en oversigt over, hvilke renoveringsområder bofællesskabet dækker og hvilke områder, man selv står for. Download en oversigt her.

Hvor tit har man råderum over fælleshuset?

Du kan booke fælleshuset i forbindelse med fejringer så som fødselsdage. Man kan booke fælleshuset 3 gange om året, hvis man er 3 personer i husstanden eller 2 gange, hvis man er 2 personer i husstanden.

Ejer jeg andelsboligen i bofællesskabet?​

Som andelshaver køber du dig ind i andelsforeningens formue, og dermed har du ret til at bo i en af bofællesskabets andelsboliger. Således er det stadig andelsboligforeningen, der ejer boligen, men du råder over den. Det er andelsboligforeningen, der betaler ejendomsværdiskat, og altså ikke den enkelte andelshaver.

Andelsboligforeninger er underlagt Andelsboligloven.

Hvornår er Bofællesskabet opført?

A/B Bofællesskabet Blangstedgård er opført i 1988. Du kan se lidt historie her.

Vær først til at få nyheder om ledige andelsboliger...