I denne artikel får du et komplet overblik over, hvad du får adgang til som bofælle i bofællesskabet. Samtidigt får du også indblik i, hvad forventningerne er. I det følgende kan du læse om:
Hvis du har yderligere spørgsmål, kontakt os.
Bofællesskabet har over en lang årrække investeret i holdbare ting, som du får lov at gøre brug af som bofælle. Vi råder over en hel del fælles faciliteter, som er til rådighed efter behov.
1.1 Fælleshuset
Fælleshuset på 280m2 kan anvendes af andelsboligforeningens medlemmer til private arrangementer så som fødselsdage eller lignende. Dog kun når det ellers ikke er i brug til eksempelvis fællesmad. Du kan kontrollere om fælleshuset er ledigt på kalenderen, der er i fælleshuset.
Der er bestik og service til omkring 50-60 mennesker.
I det tilfælde at noget går i stykker, sørger man selv for at underrette Fælleshusgruppen og selv reparere eller erstatte den pågældende ting.
1.2 Fitnessrummet
Fitnessrummet har alt, hvad du ønsker til at komme i form. Der er en state-of-art Concept 2 romaskine, frie vægte op til 50 kg, kettlebells op til 12 kg. Desuden har vi også cykel og cross-maskine.
1.3 Gæsteværelset
I gæsteværelset med tilhørende bad og toilet kan du have et par overnattende gæster.
1.4 Redskabsskur
I et aflåst skur har vi et godt udvalg af redskaber til havearbejde og græsslåning.
1.5 Skure
Bofællesskabet råder over 4 aflåste skure ved vejen, hvor vi opbevarer cykler mm. Dertil har vi også et åbent cykelskur ved fælleshuset og i fælleshaven nær vejen. Her kan du have en ladcykel stående.
1.6 Legeplads
Legepladsen der er opført i bæredygtigt robinietræ er til fri afbenyttelse af børn og voksne. Seneste tilføjelse til haven er gynger, kolbøttestativ, snurrestativ, rutsjebane, legehus og sandkasse. Der er også små bakker og huler.
1.7 Vaskeri og kælder
En vask koster 15 kr og en tørring koster 20kr. Der er 3 vaskemaskiner og 2 tørretumblere. Hver andel har 2-3 rum til opbevaring af eget værktøj og øvrige ting.
I øvrigt råder vi over en kap- geringssav, søjleboremaskine, rundsav, skruetrækkere, bukke, skruemaskiner, save og meget andet værktøj.
1.8 Havemøbler og grill
Vi har flere grill til rådighed på forskellige terrasser i fælleshaven. Dertil har vi også bålsted. Tillader vejret, spiser vi sammen ude.
I bofællesskabet spiser vi sammen til fællesmad 3 gange om ugen, men aldrig lørdag. Det er en utrolig vigtig funktion i bofællesskabet og er en af de bærende sociale elementer. Her opbygger man sociale relationer og netværk, som binder fællesskabet sammen. Vi prioriterer fællesmaden højt og forventer, at man deltager i fællesspisningen – selvom man har skæve arbejdstider.
2.1 Madordningen
Alle beboere indgår i madordningen. Det vil sige, at man er med i en af de 4 madgrupper, der står for menu, indkøb og madlavning 3 gange på en uge hver 4. uge. Hver gruppe består af cirka 8-10 personer.
2.2 Køkken
Køkkenet i fælleshuset er indrettet som et industrikøkken med industriopvasker, kogeplader, bradepande ovn med mere. Selvom vi er mange, der spiser sammen, tager det kun 2 timer at lave mad til alle.
2.3 Gerne økologisk
Vi prioriterer at ingredienserne er økologiske, men det afgør madgrupperne individuelt.
2.4 Allergener og særlige hensyn
Der tages hensyn til allergikere, vegetarer og børn.
2.5 Priser pr. måltid
Voksne: 39 kr.
Børn: (1.-9. klasse) 20 kr.
Mindre børn (2 år og op til børnehaveklasse): 12 kr.
Vi har et sæt fælles spilleregler, som er nødvendigt at have, når mange mennesker lever sammen under “fælles tag”. Foruden Vedtægterne, har vi også en række uskrevne regler, som vi forventer at man indordner sig efter.
Som bofælle skal du deltage i:
3.1 Vision
BOF – Et dejligt sted at bo
Vores vision er at skabe et værdistyret bofællesskab med faste holdepunkter i hverdagen, hvor vi gør forskellighed til en styrke, møder naboen med åbent og positivt sind, og individuelt engagerer os i og tager initiativ for fællesskabet.
Vi medskaber aktivt et bofællesskab, som er et dejligt sted at bo for alle bofæller i de 22 andele.
Generelt bidrager alle til at få bofællesskabet til at fungere.
4.1 Arbejdsgrupper og ansvarsområder
Alle voksne bofæller deltager i en eller flere arbejdsgrupper eller ansvarsområde. En gang om året tilmelder man sig til den gruppe man ønsker at være med i. Blandt grupper er der eksempelvis:
Derudover er der ansvarsområder, som er vigtige ting, der ikke kræver mere end 1-2 personer. Der er:
Grupperne administrerer selv de enkelte opgaver og kan tage beslutninger på daglig basis. Dog hvis en aktivitet berører bofællerne i betydeligt omfang, bør bofællerne informere og tages med i beslutningen på et fællesmøde. Ved større opgaver og beslutninger skal bofællerne på 2 fællesmøder giver grønt lys for opgavens eller aktivitetens gennemførelse.
Som bofælle kan man både være med i en arbejdsgruppe og have et ansvarsområde. Men som minimum en af delene.
Til fællesmøder har hver gruppe mulighed for at fremlægge, hvad der rører sig.
4.2 Fælles arbejdsdage
Pt. har vi 4 arbejdsdage, som kan blive til 5 arbejdsdage i tilfælde af ekstraordinært mange opgaver. På arbejdsdagene spiser vi fælles morgenmad inden vi får fremlagt de forskellige opgaver. Vi hjælper hinanden med at vedligeholde fælles arealer. Igen er dette også et vigtigt element i at knytte sociale bånd og netværk på tværs af aldersgrupper. Derfor forventer vi også, at man deltager i arbejdsdagene. Vi afslutter dagen med fællesmad.
Hjemmeside og hosting håndteret af Boligforeningsweb fra